Nyheder for uge 25. 2012 (2022)



Omfattende vinsvindel i Bourgogne
En stor vin-skandale har ramt Bourgogne. Det drejer sig om distriktets tredje største négociant, Labouré-Roi, som mellem 2005 og 2009 har solgt 2 millioner flasker forfalsket vin.
Politiet har efterforsket sagen i atten måneder og har nu arresteret firmaets direktører, brødrene Armand og Louis Cottin på 82 og 83 år, samt to af deres medarbejdere.
Svindelen bestod i, at fornem vin fra Bourgogne-appellationen Nuits-Saint-Georges blev spædet op med billig vin. Desuden blev flere vine urigtigt forsynet med diverse medalje-mærker.
Politiet har efter afsløringen konfiskeret en meget stor mængde vin hos Labouré-Roi, og skattevæsenet er nu ved nøje at granske firmaets regnskaber.

Kan skade Bourgognes image
Man regner med, at Labouré-Roi har tjent et beløb svarende til mange hundrede millioner kroner på den omfattende svindel.
Denne skandale kommer kun få uger efter en anden skandale – også i Bourgogne. Her drejede det sig om den velansete négociant Bernard Gras, som er under alvorlig mistanke for at have forfalsket flere tusinde flasker Bourgogne-vin – blandt andet fra appellationerne Mercurey og Givry.
I Bourgogne frygter man, at disse svindelsager, og ikke mindst den hos Labouré-Roi, vil skade det gode image, som distriktets fornemme vine har viden om.
Labouré-Roi er et verdenskendt navn, og firmaet, der blev grundlagt i 1832, eksporterer vin til mere end tredive forskellige lande.



Fransk lov i Storbritannien
Den britiske regering har for nylig offentliggjort sin nye alkoholplan, der indeholder flere regler for salg og markedsføring af vin og spiritus.
Men disse regler er slet ikke skrappe nok, mener helseforeningen The Alcohol Health Alliance (AHA). Der skal meget mere til for at beskytte børn og unge mod den slemme alkohol.
Nu opfordrer foreningen ifølge Decanter den britiske regering til at indføre en britisk version af den franske Loi Evin – en lov som siden 1991 har gjort livet besværligt for den franske vinbranche.

Forbud mod reklamer for vin
Ligesom den franske lov bør den britiske udgave forbyde reklamer for vin og spiritus i fjernsynet og biograferne. Der bør også, mener AHA, være forbud mod, at vin- og spiritusfirmaer sponsorerer kultur- og sportsbegivenheder i Storbritannien.
Det ender jo med, at foreningen også – ligesom i Frankrig – vil have et forbud mod al rosende omtale af vin. Som vi tidligere har fortalt, så er flere franske aviser kommet i fedtefadet efter at have skrevet om en vin, at den smagte vidunderligt.
Fra den britiske brancheforening for vin og spiritus, Wine & Spirit Trade Association, lyder det, at de regler for markedsføring af vin og anden alkohol, som findes i Storbritannien i dag, allerede er blandt verdens skrappeste. Så yderligere skærpelser er der bestemt ikke brug for.



Et godt år for Rhône
Ifølge de nyeste tal fra InterRhône nåede eksporten af Rhône-vin sidste år op på 115 millioner flasker – en stigning på 5%. I værdi lød tallet på 361,5 mio. euro (cirka 2,7 milliarder kr.), hvilket var hele 19% mere end i 2010.
Det største aftagerland af Rhône-vin, når det gælder værdien, var USA med en import i 2011 på 74,2 mio. euro (cirka 551,5 mio. kr.), en stigning på 21% sammenlignet med året før.
Med hensyn til antallet af flasker er det Storbritannien, der fører – trods en nedgang i importen på 3%.



Auktionshus lancerer champagne
For første gang nogensinde har et auktionshus lanceret sin egen champagne. Det drejer sig om Sotheby’s, og boblerne er lavet i samarbejde med champagnehuset R&L Legras, der er leverandør af flasker til flere af Frankrigs trestjernede Michelin-restauranter, heriblandt La Tour d’Argent.
Sotheby’s Champagne er lavet udelukkende på Chardonnay-druer og er dermed en blanc de blancs – hvid af hvide (grønne) druer.
Champagnen kan foreløbig kun fås i USA hos auktionshusets vinforretning i New York, hvor en flaske koster 30 dollars (cirka 173 kr.), hvilket jo ikke lyder af særligt meget for en flaske champagne.
Det vil fremover også være denne champagne, som Sotheby’s serverer ved sine mange arrangementer i USA, London og Hong Kong.

1. "Sur som vineddike", lyder det fra manden på billedet, efter han har nippet til sin rødvin. En engelsk tegning fra ca. 1825.
2. Engelske og amerikanske karafler fra 1700 til 1850.
3. Reklamekort, der viser vin-nydelse i 1880'ernes USA.
4. En puzzle jug der blev brugt til en særlig drikkeleg i kroerne.

Stor udstilling om vin-historie
Fra tid til anden bliver der vist store og spændende udstillinger om vin-historie rundt om i verden. Den, der indtil d. 6. januar kan ses i Winterthur Galleries i den amerikanske stat Delaware, er en af dem.
"Uncorked! Wine, Objects & Tradition" er titlen på udstillingen, der omfatter mere end 300 forskellige genstande. Alle fortæller de om vin-nydelse i USA og Storbritannien fra år 1600 til og med forrige århundrede.
Ud over en større mængde fornemme vinglas, karafler og punchebowler er der også masser af sjove gamle kobberstik og malerier, der giver et godt indblik i svundne tiders drikkekultur.

Puslespil-kander
På ustillingen kan man også se nogle af de såkaldte puzzle jugs – særlige drikkekander, som gjorde det til lidt af et puslespil at drikke indholdet.
Kanden har en tud, der er forbundet til den hule hank, som udmunder i kandens nederste del. Gennem tuden kan man – ligesom i et sugerør – suge vinen eller øllet op. Men en række andre huller samt et par tude mere i den øverste del af kanden, skal dækkes med fingre og håndflader, før "sugerøret" er lufttæt og virker. I nogle af kanderne er der så mange huller, at man måtte tage vennernes hænder til hjælp.
Puzzle jugs blev især brugt i de britiske kroer og drikkeklubber.
Nederst på Winterthur Galleries’s hjemmeside kan man se en lille film om kanderne.



En stigning på 3700%
Selv om kineserne – som vi fortalte i uge 21 – ikke er så varme på den nye årgang Bordeaux 2011, så er eksporten af fransk vin og spiritus som helhed til Kina i stærk vækst.
Ifølge WineAlley.com blev der sidste år sendt vin og spiritus til det asiatiske land til en værdi af 857,4 millioner euro (cirka 6,4 milliarder kr.) – en stigning på 3700% i de sidste ti år.
Der er dog også en stigende glæde for fransk vin i Rusland, der er det største af aftagerlandene. Sidste år eksporterede franskmændene vin til russerne for 100,6 mio. euro (cirka 748 mio. kr.), hvilket var 25% mere end i 2010.



På med rødvins-kjolen
Selskabskjolen "den lille sorte" vil måske en dag blive erstattet af "den lille røde", skabt på basis af rødvin.
Et hold forskere fra forskningscentret Bioalloy ved University of Western Australia har udviklet en metode, hvorved de kan få acetobacter – de bakterier, der via gæring forvandler en gammel vin til eddike – til samtidig at "gære" en form for tekstil. Via et særligt program kan dette stof forvandles til fx en kjole. Der er tale om klæder uden et eneste søm, da brugen af nål og tråd er unødvendig.

Du lugter af Merlot skat!
Forskerne kalder det gærede vintøj for Micro’be’, da "væverne" jo er levende mikrober. De første kjoler blev fremstillet på basis af rødvin – og de skulle efter sigende lugte som et aromatisk glas Merlot, når man kommer tæt på dem.
Nu har forskerne udvidet kollektionen med både hvidvins- og øl-kjoler, så der er lidt flere farver at vælge imellem.
Man kan læse mere og se flere billeder ved at klikke her.



Vinbranchens Blå Bog
Hver uge bringer VinAvisen et portræt af en person, der har gjort sig særligt bemærket i den danske vinbranche, og uge efter uge samler vi portrætterne på en særlig side. Nedenfor kommer denne uges portræt.

Mousserende

Nyheder for uge 25. 2012 (1)
Terapacá, Sparkling, Brut, Chile, lav alkohol (12%)
99,75 kr., Skjold Burne
Glimrende boblevin fremstillet på druerne Chardonnay (50%), Pinot Noir (35%) og Sauvignon Blanc (15%). Den har fine bobler i glasset, en god, frisk duft og en krydret druesmag med noter af melon og abrikos.

Nyheder for uge 25. 2012 (2)
Cabochon, Brut, Monte Rossa, Franciacorta, Italien, 2005, lav alkohol (12,5%)
450 kr.,
Fornem årgangs champ... undskyld, det er ikke en champagne, men den er lige så vidunderlig som mange af de virkelig store boblevine fra Frankrig. Denne her er italiensk og helt i top - en moden duft (syv år gammel), ultrafine og stadig bobler, der i en sky stiger op gennem glasset, og en afrundet, lækker og frisk smag. I kvalitet lige så god som dobbelt så dyre champagner.

Nyheder for uge 25. 2012 (3)
Prosecco Extra Dry, Millesimato, Valdobbiadene, Italien, 2011, lav alkohol (11%)
69 kr., Jysk Vin
En udmærket prosecco med en fyldig mousse og en god frugtrig smag. Eftersmagen er lang og frisk med en anelse sødme til slut.

Hvidvin

Nyheder for uge 25. 2012 (4)
Terres les Basses, Le Laballe, Côtes de Gascogne, Frankrig, 2011, lav alkohol (11,5%)
66,67 kr., pris ved 6 flasker, Lago Import
En dejlig og vellavet hvidvin på druerne Sauvignon Blanc og Chardonnay. Det er førstnævnte drue, der dominerer med sin friske citrussyre og sine fine noter af eksotiske frugter, mens Chardonnay-druen giver fylde og et strejf af lyse blommer. Flasken har skruelåg.

Nyheder for uge 25. 2012 (5)
Beauvignac, Les Vignerons de Pomerols, Chardonnay, Pays d'Oc IGP, Frankrig, 2011, middel alkohol (13,5%)
80 kr., på tilbud til 60 kr., Holte Vinlager
Med en sølvmedalje fra årets store Paris-smagning skænker denne flaske lækker hvidvin i glasset. Vinen har en krydret duft og en bred frugtsmag med bløde fadtoner. Flasken har skruelåg.

Nyheder for uge 25. 2012 (6)
Les Garrigues, Grande Réserve, Grenache Blanc, Vallée du Torgan IGP, Frankrig, 2011, middel alkohol (13,5%)
85 kr.,
Fremragende og forfinet hvidvin med en blød og lækker smag. Vi måtte have en lup for at kunne læse vinens appellation. Nå, men det er vel tilladt ...?

Nyheder for uge 25. 2012 (7)
Uby, Cötes de Gascogne, Frankrig, 2011, lav alkohol (11,5%)
89 kr., pris ved 6 flasker: 80 kr., Propperiet
Let og frisk hvidvin med en fint krydret duft og en læskende smag med toner af grape og muskatnød. Fin til fisk og skaldyr, ost - og et glas i skyggen.

Nyheder for uge 25. 2012 (8)
Tintara, Horseshoe Row, Chardonnay, South Australia, Australien, 2011, lav alkohol (13%)
89 kr., på tilbud i denne uge (uge 25): 46,50 kr. ved 6 flasker, SuperBrugsen
Fyldig hvidvin med en aromatisk duft og en god, krydret smag med markante, men samtidig bløde fadtoner. Skal drikkes til mad; skænk den fx til laks. Den femte stjerne gælder tilbudsprisen. Flasken har skruelåg.

Nyheder for uge 25. 2012 (9)
La Isla, Terapacá, Sauvignon Blanc, Leyda Valley, Chile, 2011, middel alkohol (13,5%)
89,75 kr., Skjold Burne
Hvidvin med en fint krydret duft og en blød, lækker og charmerende smag med noter af citrus og mineralitet. En dejlig vin både til mad - fisk og skaldyr - og som terrassevin.

Nyheder for uge 25. 2012 (10)
Craggy Range Single Vineyard, Sauvignon Blanc, Martinborough, New Zealand, 2010, lav alkohol (13%)
99,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine
Denne hvidvin har en overvældende duft af kærlighedsfrugt og en elegant og frisk smag med en vis fedme og noter af grape og citrus.

Nyheder for uge 25. 2012 (11)
Terroir 11300, Domaine Begude, Chardonnay, Haute Vallée de l'Aude IGP, Frankrig, 2010, lav alkohol (13%)
99,95 kr., Vinmonopolet
En rigtig god Chardonnay-hvidvin med et godt, rent og friskt billede af druen. I smagen er der melon, lidt citrus og en lækker lille sødme. Flasken har skruelåg.

Nyheder for uge 25. 2012 (12)
Clos de Volagré, Montlouis sur Loire, Frankrig, 2009, lav alkohol (12,5%)
109 kr., pris ved 6 flasker: 99,17 kr., Organicwines.dk
Den er simpelt hen god denne hvidvin på økologisk dyrkede druer. Den har en fint krydret duft og en blød druesmag, som man nyder med største fornøjelse. Vinen er glimrende til alle lette retter eller som terrassevin.

Nyheder for uge 25. 2012 (13)
Tarapacá, Gran Reserva, Chardonnay, Valle de Leyda, Chile, 2010, middel alkohol (14%)
129,75 kr., Skjold Burne
God, kraftig duft og en dejlig smag - en fortræffelig "fed" hvidvin. I smagen er der druer (naturligvis), men også lidt honning, abrikos og ananas. Plus diskrete fadtoner.

Nyheder for uge 25. 2012 (14)
Grüner Veltliner, St. Stephan's Crown, Grüner Veltliner, Etyek-Buda, Ungarn, 2010, lav alkohol (12%)
49 kr., pris ved 6 flasker, Laszlo's Vin
For det meste kommer hvidvine på Grüner Veltliner-druen fra Østrig, men denne hvidvin stammer fra Ungarn. Det er en enkel og læskende vin med friske noter af citrus. Det er vinen til den store sommerfest - den er prisvenlig og nem at åbne, da den har skruelåg.

Rosévin

Nyheder for uge 25. 2012 (15)
Rosato, Castello San Donato in Perano, Toscana, Italien, 2010, middel alkohol (13,5%)
65 kr., pris ved 2 flasker:120 kr., Bisgaard Vin
En rosévin med en smuk laksefarve, en let krydret duft og en lækker fyldig smag med god frugt og et strejf af sødme.

Nyheder for uge 25. 2012 (16)
Bonterra, Mendocino County, Californien, 2010, lav alkohol (13%)
119 kr., Irma
Denne rosé på økologisk dyrkede druer har en blid og frisk smag med toner af jordbær, hindbær og grape. Glimrende til lette retter og som terrassevin. Flasken har skruelåg.

Nyheder for uge 25. 2012 (17)
Estampa Estate, Colchagua Valley, Chile, 2010, middel alkohol (14%)
59 kr., på tilbud til 43 kr., Jysk Vin
Krydret rosévin på druerne Cabernet Savignon og Shiraz. I smagen er der noter af hindbær og en lille sødme. Tilbudsprisen er attraktiv. Flasken har skruelåg.

Nyheder for uge 25. 2012 (18)
Cavalino, Domaine du Mas des Armes, Pays de l'Hérault, Frankrig, 2010, lav alkohol (13%)
75 kr., Køge Vinhandel
Rosé med den ganske lyse farve, som franskmændene kalder oeil de perdrix, agerhøne-øje. Det er en venlig og pæn lille vin, som man kan skænke til en frokost under en parasol. En udpræget madvin.

Nyheder for uge 25. 2012 (19)
Terras d'Uva, Henrique Uva, Vinho Regional Alentejano, Portugal, 2011, lav alkohol (12,5%)
75 kr., Vinport
Rubinrød rosé med en kraftig duft og en ret let smag med toner af kongen af Danmark.

Rødvin

Nyheder for uge 25. 2012 (20)
Le Mascera Primitivo, Feudi, Salento, Italien, 2010, middel alkohol (13,5%)
55 kr., Gallovini
En rigtig dejlig rødvin, der smager som en hel kurv fuld af sommerbær. Den har også et lille forfriskende anis-bid i den meget lange eftersmag. Et kup til prisen.

Nyheder for uge 25. 2012 (21)
Stony Creek, Winemakers Selection, Shiraz, Padthaway, Australien, 2010, høj alkohol (14,5%)
59,75 kr., pris ved 6 flasker: 44,75, Skjold Burne
Fyldig, let krydret rødvin med noter af kirsebær og blommer og et stejf af peber. Et rigtig godt glas til en rimelig tilbudspris. Flasken har skruelåg.

Nyheder for uge 25. 2012 (22)
Le 5, Le Mas de Bertrand, Coteaux du Languedoc, Saint-Saturnin, Frankrig, 2009, middel alkohol (13,5%)
65 kr., Vin-T-Vin
Denne rødvin på biodynamisk dyrkede druer smager godt og hænger fint sammen. Den har god, blød frugt og en lang, levende eftersmag. Prisen er meget attraktiv.

Nyheder for uge 25. 2012 (23)
Domaine de la Grangerie, Pinot Noir, Mercurey, Frankrig, 2009, lav alkohol (13%)
79 kr., Rema 1000
En lækker rødvin i fin balance med god Pinot-karakter. Godt krydret. En sjældent lav pris for så god en Pinot.

Nyheder for uge 25. 2012 (24)
El Tranque, Tarapacá, Maipo Valley, Chile, 2011, middel alkohol (14%)
89,75 kr., Skjold Burne
Elegant rødvin på druerne Cabernet Sauvignon, Merlot, Carmenère og Malbec. Den er i fin balance med dejlig frugt og diskrete fadtoner.

Nyheder for uge 25. 2012 (25)
El Rosal, Tarapacá, Pinot Noir, Casablanca Valley, Chile, 2010, middel alkohol (14%)
89,75 kr., Skjold Burne
Frugten er helt i front i denne dejlige rødvin. Vinen har noter af mørke bær og blommer og fint integrerede fadtoner, og den slutter rundt og blødt. Den har en dybere farve end de fleste andre Pinot-vine, men det siges at være typisk for Casablanca-dalen.

Nyheder for uge 25. 2012 (26)
Saint-Esprit, Delas, Côtes du Rhône, Frankrig, 2010, middel alkohol (14%)
90 kr., H.J.Hansen Vin
Flot og fyldig - en ægte, umiskendelig Rhône-rødvin med sprudlende frugt, fint krydderi og en lille sødme. En lækker sag.

Nyheder for uge 25. 2012 (27)
Viña Zaco, Tempranillo, Rioja, Spanien, 2009, middel alkohol (14%)
109 kr.,
En rigtig dejlig rødvin med duft af modne brombær og skovbund og en åben og bred smag, der udvikler sig i munden med mørke kirsebær, krydderier, et godt bid af tanniner og en syre, som gør vinen velegnet til mad - fx til en god lammesteg.

Nyheder for uge 25. 2012 (28)
Tarapacá, Gran Reserva, Cabernet Sauvignon, Maipo Valley, Chile, 2010, middel alkohol (14%)
129,75 kr., Skjold Burne
En charmerende, blød og lækker rødvin med frugtfylde og fine fadtoner. En vin, der er nem at drikke, og som mange vil kunne lide.

Nyheder for uge 25. 2012 (29)
Tarapacá, Gran Reserva, Carmenère, Maipo Valley, Chile, 2010, middel alkohol (14%)
129,75 kr., Skjold Burne
Fortræffelig rødvin med toner af kirsebær og fint krydderi - peber. Dertil bløde tanniner og vanille fra fadlagringen. Det er en vin, som mange vil kunne lide på grund af dens frugtfylde og fine sødme.

Nyheder for uge 25. 2012 (30)
Altesino, Sangiovese, Brunello di Montalcino, Frankrig, 2007, middel alkohol (14%)
137,95 kr., pris ved 12 flasker, Philipson Wine
Denne rødvin kommer bare ind og bemægtiger sig alle sanser. Den er tør, meget krydret, kompleks og spændende. En oplagt vin til mad.

Nyheder for uge 25. 2012 (31)
Clan Destino, Sangiovese, Rosso di Montalcino, Italien, 2007, middel alkohol (14%)
170 kr., pris ved 6 flasker, Wine Group
Herlig rødvin - en fantastisk og fem år gammel rødvin, der åbner sig og skaber glæde i mund og næse. Blød frugt, fint krydderi, lang eftersmag. Vinens navn, Clandestino, vil kunne oversættes ved hemmelig.

Nyheder for uge 25. 2012 (32)
Rio Cassero, Sangiovese, Brunello di Montalcino, Italien, 2006, middel alkohol (13,5%)
279 kr., på tilbud indtil 7. juli: 149 kr., Vinoble
Superlækker rødvin - en Brunello af ædel byrd. Med fløjlsblød frugt og markante toner af kirsebær og chokolade. Tilbudsprisen er lidt af et kup.

Nyheder for uge 25. 2012 (33)
Tara-Pakay, Tarapacá, Maipo Valley, Chile, 2008, høj alkohol (15%)
399,75 kr., Skjold Burne
Vinhusets topvin, der hele vejen igennem plejes af et hold af kvinder fra beskæring til plukning. Der fremstilles kun 6000 flasker til salg i hele verden - deraf den høje pris. Men det er nu også en stor og fornem rødvin, superblød og med toner af kirsebær, blåbær, mange krydderier og fadlagring - fransk og amerikansk eg.

Nyheder for uge 25. 2012 (34)
Rosso Fuoco, Torre de Lancia, Salento IGT, Italien, 2010, middel alkohol (13,5%)
59,95 kr., på tilbud i denne uge (uge 25): 33,16 kr. ved 6 flasker, SuperBrugsen
Fyldig og markant sødlig rødvin på druerne Negroamaro og Primitivo. Egentlig en rar vin, men også en enkel vin. En billig vin, som mange vil kunne lide.

Nyheder for uge 25. 2012 (35)
Cignozza, Rosso dei Poggi, Italien, 2010, lav alkohol (13%)
115 kr., pris ved 6 flasker: 80 kr., Propperiet
En god rødvin til det italienske køkken - pesto, pasta, pizza ... I den bløde smag er der toner af kirsebær. Vinen er lavet på 90% Sangiovese og 10% Cabernet Sauvignon.

Nyheder for uge 25. 2012 (36)
Les Grands Chemins, Les Producteus Reunis, Carignan, Pays d'Hérault IGP, Frankrig, 2009, lav alkohol (12,5%)
45 kr., Wine.dk
Pæn, lille frikadelle-skubber med markant sødme. Flasken har skruelåg.

Nyheder for uge 25. 2012 (37)
Calendas, Ochoa, Navarra, Spanien, 2010, lav alkohol (13%)
99 kr., på tilbud indtil 2. juli: 79 kr., Vinoble
Krasbørstig rødvin på druerne Tempranillo og Syrah, en vin til kraftige retter. Plask den gerne over i en karaffel et par timer før måltidet.

Sød vin

Nyheder for uge 25. 2012 (38)
Tarapacá, Late Harvest, Isla de Maipo, Chile, 2011, lav alkohol (13%)
79,75 kr., pris for 50 cl, Skjold Burne
Indtagende sød vin på senthøstede druer - Sauvignon Blanc (60%) og Gewurztraminer. Vinen er blød, elegant og i fin balance. Den er ikke sliksød, men superlækker.

...... ..........
Søg i 500 tidligere VinAviser:

...... ............
Eftertryk er tilladt i trykte medier
Vi er kun glade for at se VinAvisens nyheder citeret i trykte medier - ikke i de elektroniske. Men bemærk: Angiv venligst altid kilden med denne ordlyd: www.vinavisen.dk. Vore beskrivelser af smagte vine med tilhørende stjerner kan dog frit citeres i alle medier, blot kilden angives.

You might also like

Latest Posts

Article information

Author: Roderick King

Last Updated: 09/30/2022

Views: 5781

Rating: 4 / 5 (71 voted)

Reviews: 86% of readers found this page helpful

Author information

Name: Roderick King

Birthday: 1997-10-09

Address: 3782 Madge Knoll, East Dudley, MA 63913

Phone: +2521695290067

Job: Customer Sales Coordinator

Hobby: Gunsmithing, Embroidery, Parkour, Kitesurfing, Rock climbing, Sand art, Beekeeping

Introduction: My name is Roderick King, I am a cute, splendid, excited, perfect, gentle, funny, vivacious person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.